Quicklån 2019 Danmark
Quicklån, Kviklån, lynlån, minilån, hurtiglån, mikrolån, smslån. Kært, eller måske snarere udskældt barn, har mange navne. Men en ting er sikkert, danskerne har i stigende grad taget de små hurtige lån på typisk mellem et par hundrede kroner og op til 10.000 kr. til sig som en måde at løse midlertidige udfordringer med kassebeholdningen. Måske lige der sidst på måneden inden lønchecken endelig tikker ind på kontoen, eller i januar måned, hvor der er store penge at spare i butikkernes traditionelle udsalg efter den søde men også ofte alt for dyre juletid (læs Forbrugerrådet Tænks artikel om at spare penge i julen). Det er nemlig ofte en stor fordel for husholdningsbudgettet at gøre de nødvendige indkøb af cyklen, fjernsynet eller sofaen, når priserne er i bund. En fordel der så let kan overstige de lidt højere renter for lynlån i forhold til almindelige forbrugslån. Renter som så ofte er pænt konkurrencedygtige i forhold til butikkernes traditionelle afbetalingsordninger. Sagt på en anden måde kan det ofte betale sig at tage et kviklån i sin bank fremfor at skrive under på en afbetalingsordning nede i butikken.
Stor efterspørgsel efter hurtige lån
Ifølge tal fra Dansk Kredit Råd voksede antallet af digitale lån, som har en gennemsnitlig størrelse på 7-8.000 kr., fra 344 mio. kr. i 2016 til 517 mio. kr. i 2017. Det er stadig en relativ lille andel af det samlede marked for forbrugslån i Danmark, der ifølge det seneste samlede tal fra de traditionelle banker, leasingselskaber og kreditvirksomheder beløb sig til 132,6 mia. kr i 2007. Tallene dokumenterer ikke desto mindre en betydelig vækst til trods for de mange advarsler om og kritik af de ny lånetyper i populære programmer som Luksusfælden. Det vil i sidste ende være til fordel for forbrugerne, da flere og flere minilån, vil skabe flere og flere udbydere på markedet, som vil presse hinanden til bedre og bedre priser på lånene.
Kritik af de nemme lån, især til unge
Fokus for kritikken har især været på enkelte forbrugere som f.eks. havde taget 17 kviklån og i dag stod tilbage med en gæld på 200.000, eller en anden som tog et kviklån på 20.000 for pludselig at opdage at gælden var steget til 105.000 kr. I luksusfælden hørte vi om Daisy fra Hillerød, der optog kviklån for at betale sin gæld. Hun nøjes dog ikke kun med at tage lån for at betale af på sin gæld, men også for at forsøde sit og døtrenes liv med lidt ekstra forbrug. Men gælden og lånene havde taget overhånd, og derfor havde hun bedt ‘Luksusfældens’ eksperter om hjælp.
De opsigtsvækkende enkeltsager fik på et tidspunkt et inkassefirma til at erklære, at de ikke ville inddrage gæld stiftet via sms- eller weblån, da de anså dem for etisk og moralsk forkastelige. Tal fra RKI viste samtidig, at mange af dem, der havner i skyldnerregisteret, havde taget kviklån. Der var især tale om unge mennesker, som blev beskrevet som fascinerede over den hurtige og nemme måde at låne penge på, og at en del af dem endte med at gældsætte sig for livet.
Høje ÅOP-tal
Et andet fokus for kritikken har været de korte låns høje såkaldte ÅOP-tal. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, hvor der er blevet rapporteret om lån en rente på hele 500.000 pct. Den voldsomme kritik har dog altid omhandlet enkelte grelle opsigtsvækkende eksempler og har langt fra været gældende for alle udbud og kunder. Mere nøgterne sammenligninger af ÅOP på et udvalg af branchens forskellige lånetyper og bankers kassekreditter vil visse, at quicklånenes ÅOP’er generelt ikke adskiller sig, så længer kriterierne for lånet er ens. F.eks. viste en brancheopgørelse for nylig at både Lån & Spar Bank og SparNord udbød kassekreditter, med en ÅOP på mellem 739 og 1780 procent ved udarbejdelsen af en midlertidig kassekredit på 5.000 kroner. Sammenlignelige kassekreditter fra kviklånsudbyderne lå med en ÅOP mellem 124 og 792 procent. Mediernes ensidige fokus på de høje ÅOP-tal er da også blevet kritiseret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i en rapport fra 2015 understregede at de samlede omkostninger i forbindelse med låntagning faktisk kan ende op med at blive større ved et konventionelt længerevarende lån, hvis man altså ser på de samlede kreditomkostninger frem for bare ÅOP. Årsagen er quicklånenes korte løbetid på ofte under en måned, da ÅOP netop vil være højere jo kortere et låns løbetid er. ÅOP er en annualiseret størrelse og er slet udtænkt som et tal til måling af lån med så korte løbetider, er det bl.a. lydt fra lektor ved Institut for Finansiering ved CBS, Bjarne Astrup Jensen, som finder ÅOP-sammenligningen åbenlyst absurd.
Få fogedsager og nye regler
Udover de høje ÅOP’er er kritikken altså især gået på den nemme adgang til de nye lån især for unge mennesker og hvorvidt de finansielle institutters kreditvurdering er tilfredsstillende. Eller sagt med andre ord. Hvor stor er risikoen for, at svage ofte unge sjæle med kronisk ondt i økonomien og pengeproblemer fristes over evne og gældsætter sig langt mere end hvad godt er? Her er der ingen tvivl om, at lånudbydere skal være ekstra vagtsomme og ansvarsfulde ved udstedelsen af de nye lånetyper, der rigtig nok adskiller sig fra de almindelige forbrugslån ved deres relative nemhed og hurtighed. En hurtighed som skyldes mindre papirarbejde og kortere processer blandt andet som følge af, at udbyderen ikke på samme måde som ved almindelige forbrugslån kræver, at kunden stiller sikkerhed. Og en hurtighed, som man altså med god grund kan frygte frister sårbare sjæle. Men de tørre tal fortæller en lidt mere nuanceret historie. Udover at andelen af digitale lån fortsat er forholdsvis lille, er det således værd at bide mærke i, at der i 2017 kun var 2,28 pct. af alle lånesager, der havnede i fogedretten, og endnu vigtigere at denne såkaldte misligholdelsesgrad er faldende. Det tyder på, at forbrugerne generelt godt ved, hvad de går ind til, når de optager de nemme lån, og at branchens styrkede kreditvurderinger de senere år har haft en positiv effekt. Med til at styrke det hurtige lånemarkeds bæredygtighed vil uden tvivl også blive en nylig en ny betænkningsperiode på 48 timer ved indgåelse af aftaler om de helt kortfristede forbrugslån med en tilbagebetalingstid på under tre måneder. De 48 timer giver samtidig forbrugeren god tid til at overveje, hvor de vil få de bedste vilkår for det korte lån. Forbrugslån hos banker og forbrugslån optaget i forbindelse med køb af et konkret produkter er dog ikke omfattet af de nye regler. Alt i alt betyder både de historiske erfaringer og indførelsen af de nye regler at der er gennemgående og helt grundlæggende er tale om sunde aftaler mellem de finansielle institutter og forbrugerne, hvor institutterne tilbyder deres kunder brugervenlighed, fleksibilitet og hurtige og nemme online låneløsninger mod at få en lidt større risikoafdækning gennem en højere rente.
Folketingets beslutning
- Ændring i lov om kreditaftaler
Folketinget besluttede i 2016 at ændre i lov om kreditaftaler ved at indføre en 48-timers betænkningsperiode ved kortfristede forbrugslån. Kreditgiveren må herefter alene anse forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgiverens afgivelse af tilbuddet. Loven bestemmer samtidig, at kreditgiveren ikke må rette henvendelse til en forbruger i anledning af et allerede fremsendt tilbud om kortfristet forbrugslån.
- Sådan blev et kortfristet forbrugslån defineret:
En kreditaftale, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, og hvis løbetid maksimalt er 3 måneder.
- Det mente justitsministeren
Den daværende Justitsminister Søren Pind fremhævede i lovforslaget, at baggrunden blandt andet var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet i 2015, som påpegede udfordringer for forbrugere med at tilbagebetale lån, der havde en meget kort løbetid. Derfor ville regeringen med den nye betænkningsperiode sikre sig, at ”forbrugeren får mulighed for at overveje lånebehovet og lånet og eventuelt afsøge markedet for alternative finansieringskilder.
- Det forventede regeringen
Regeringen forventede at betænkningsperioden ville medføre visse positive privatøkonomiske konsekvenser, idet den formodede, at færre forbrugere vil optage kviklån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i egentlige inkassoforløb. Det er endnu ikke blevet undersøgt, om loven har medført faldende misligholdelsesrater.
Trofaste kunder
Selvom misligholdelsesgraden falder, er der naturligvis stadig tilfælde, hvor forbrugere ansøger om og får tildelt quicklån, som de nok aldrig skulle have fået. Antallet af disse tilfælde er dog noget, som branchen arbejder ihærdigt på at minimere f.eks. i form af rentefri afdragsordninger, når det alligevel går galt. Brugere af quicklån vil i mange tilfælde tilhøre et segment af personer, der kan have svært ved at opnå lån andre steder, men som altså har behov for kredit. Langt størstedelen af disse kunder betaler altså så også deres lån tilbage med tiden. Ifølge branchen er der her i det hele taget tale om ekstremt loyale og tilbagevendende kunder, hvilket er et tegn på, at quicklånene opfylder et vigtigt hul på markedet. Ifølge opgørelserne fra Dansk Kredit Råd ligger kundernes gennemsnitsalder på 33 år, hvilket er et tegn på at det er den yngre del af befolkningen som efterspørger og anvender de digitale løsninger. De har det med at fravælger den traditionelle snak nede i banken med rådgiveren til fordel for den mere let tilgængelige digitale service. Branchens tal viser da også i det hele taget, at quicklånsudbyderne ikke tjener deres penge ved misligehold og få sager ender ved fogedretten.
Nyt branchekodeks for on-line lån
I jagten på at reducere misligholdelsesgraden og i det hele taget forbedre quicklånenes omdømme hos befolkning og politikere, vedtog Dansk Kredit Råd i slutningen af 2017 et nyt branchekodeks for foreningens digitale låneudbydere, der tjener som en rettesnor for medlemmernes forretning
Kodekset bestemmer blandt andet, at:
- Medlemmerne forpligter sig til at overholde al lovgivning.
- Medlemmerne forpligter sig til at overholde forbrugerombudsmandens retningslinjer.
- I alle tvister med kunder er medlemmerne forpligtet til at henvise til Ankenævnet for Finansieringsselskaber.
- Medlemmerne forpligter sig til, ikke at udstede et nyt lån til en kunde, der er i mislighold hos samme kreditgiver eller registreret som dårlig betaler i RKI, Debitor Registret eller lignende negative kreditbureauer.
- Medlemmerne forpligter sig til at henvise forbrugere, der gentagende gange har svært ved at opfylde finansielle forpligtigelser, til relevant gældsrådgivning såsom Den Sociale Retshjælp.
- Medlemmerne forpligtiger sig ligeledes til at opkræve gæld på en professionel og lovlig måde, som ikke fremstår truende eller intimiderende.
Kodekset er nyt, hvorfor branchen endnu ikke har turdet at konkludere endeligt på dets effekt på långivningen. Branchen er samtidig i færd med at udarbejde en mærkningsordning, som kan tjene som en yderligere rettesnor for udbyderne og vise forbrugerne, hvor de får den ansvarlige digitale långivning. Alt sammen noget som gerne skulle være med til at fremhæve at de udskældte quicklån altså reelt er langt bedre end deres rygte.
Hvornår skal man tage et Quicklån?
Et quicklån bør ikke være noget man tager hele tiden. Man bør kun overveje det, i de der helt ekstraordinære situationer, hvor man ikke har andre kilder til at finansiere det indkøb, som altså bare ikke står lige til at udsætte. Det er således altid bedst, hvis man har en nødopsparing til økonomisk kritiske situationer, da det alt andet lige er bedre ikke at skulle ud og låne penge. Er man ofte på kanten bør du gennemgå dit budget for omkostninger, som du kan skære ned på eller helt fjerne, hvad enten vi snakker det lidt for dyre fitnesskort eller avisabonnement, som man måske alligevel ikke får brugt. Eksperter opfordrer også til, at man tager sig et ekstra job eller får flere timer på arbejdet for at sikre, at du altid har penge nok til dine nødvendige – så man undgår at stifte den dyre forbrugsgæld. Står du alligevel og mangler penge til at betale din husleje, kan det være en god ide først at kontakte din udlejer for at høre om du kan få en afdragsordning. En anden mulighed er at spørge familie eller nære venner, om de eventuelt kan hjælpe dig med et lån. Men står du altså trods disse foranstaltninger alligevel og skal bruge penge her og nu til noget vigtigt og det bare ikke kan være anderledes, så er quicklånet altså en helt legitim løsning på det kortvarige likviditetsproblem.
Hvordan får man de bedste Quicklån
Spørgsmålet bliver så, hvordan man som forbruger får sikret sig de billigste kviklån. Her er en række råd:
- Brug en af de mange sammenligningstjenester på nettet. Sider som Mybanker og låneberegner.nu, samt de fleste internetbanker og andre pengeinstitutter har i dag sider, hvor man hurtigt kan sammenligne priser på de forskellige lån.
- Kig altid på det samlede tilbagebetalingsbeløb, som udtrykker hvor meget du samlet kommer til at have betalt, når du har betalt dit lån tilbage.
- Kig altid på lånets såkaldte ÅOP-tal, en altså står for Årlige Omkostninger i Procent. Fremfor bare at kigge på renten, som ofte kan have det med at fremstå tillokkende lav, udtrykker ÅOP også omkostningerne til løbende gebyrer og diverse afgifter, stiftelsesgebyrer og andet. Dermed får forbrugeren et indtryk af lånets samlede omkostninger og altså dermed hvor meget det reelt koster for forbrugeren at låne den efterspurgte sum. Som beskrevet ovenfor giver det dog ingen mening at sammenligne ÅOP på de helt korte lån, som skal betales tilbage efter f.eks. tre uger og så de almindelige forbrugslån, hvor afbetalingen typisk regnes i år. Det er lovpligtigt for enhver låneudbyder at oplyse ÅOP-tallet.
- Kig på lånets løbetid, hvilket vil sige den periode det tager dig at afdrage og tilbagebetale lånet.
- Kig altid på vilkårene, hvis du af en eller anden grund skulle komme til ikke at betale lånet tilbage til tiden. Gør du ikke det, kommer du nemlig hurtigt til at hænge på ekstra renter og gebyrer. Det er i det hele taget vigtigt at sikre sig, at man er i stand til betale det lån man betaler tilbage til tiden.
Hvem opfandt quicklånene?
Selve ideen om hurtige, små lån, eller de såkaldte mikrolån, opstod oprindeligt i de fattigere udviklingslande. Her blev der uddelt en nobel-pris for ideen om skabe direkte kontakt mellem risikovillige investorer og mindre erhvervsdrivende med gode forretningsideer i de hastigt voksende vækstøkonomier. På denne måde blev det en ide fra de hurtigt økonomisk voksende udviklingslandene, der satte sig igennem i det rige Vesten og satte trenden for den nye hurtige obg stadig mere populære lånetype til glæde for de digitale forbrugere.
Læs mere om disse bæredygtige udviklingslån på Ulandssekretariatets hjemmeside.
Alternative udbydere af quicklån
Der findes flere sammenligningsportaler til online lån, og nogle af de mest udbredte er bl.a. Moneylender.dk, hvor du kan finde quicklån til ethvert behov, og Kviklaan-guide.dk, som – hvilket også ligger i navnet – specialiserer sig at sammenligne kviklån, så du nemt kan finde det billigste kviklån på markedet. Du kan også få tilsendt de bedste anbefalinger til lån, hvis du udfylder spørgeskemaet på Lynkredit.dk.